Categories: Andefugle, Svømmeand

OlandPortfolio

Skeanden

Skeanden tilhører gruppen, Andefugle/Svømmeænder. Selv på lang afstand er det let at genkende skeanden. Den har en meget karakteristisk profil med det kæmpestore næb, og fuglen ligger meget dybt med brystet, når den svømmer, med halsen sammentrukket og næbbet pegende nedad, nærmest som om den er ved at tippe forover. I flugten bemærkes det kraftige næb tydeligt. Fuglen virker tykmavet, gumpetung og korthalset med vingerne anbragt langt bagtil.

Kendetegn

Skeanden er en mellemstor svømmeand, der kendes fra andre ænder på sit meget store og brede, skeformede næb. Hannen har hvidt bryst og er lyseblå på den forreste del af vingen, hvilket sammen med det kraftige næb tydeligt bemærkes i flugten. Hunnen minder i farvestegningerne om gråandens hun, men kendes fra denne på det kraftige næb. Flugtsilhuetten domineres af det abnorme næb, som går i et med hovedet, som var den belastet af det store næb. Hannen er umiskendelig med blå overvingedækfjer og bred, hvid kile mellem overvingen og det mørkegrønne spejl. Hun har mat gråblå overvinge og smalt, hvidt vingebånd mellem overvinge og grønligt spejl. Ses uden for yngletiden ofte i tætte smågrupper, som “rundtosset” cirkler i vandoverfladen for at hvirvle føde op fra bunden.

  • Hvor ses arten: Fåtallig ynglefugl i Danmark. Den foretrukne biotop er lavvandede, vegetationsrige søer, fjorde og strandenge. Yngler spredt over det meste af landet, men talrigest på øerne, samt i Sønderjylland, Vestjylland og Limfjordsområdet. Ses hyppigere under trækket forår og efterår, hvor svenske, finske, baltiske og russiske fugle gæster os.

  • Træk: Fra ultimo juli ses de første småflokke på efterårstræk. Allerede fra september sker der et gradvist borttræk mod vinterkvarterne, som strækker sig fra det sydlige England til Senegal i Vestafrika. Ganske få overvintrer i Danmark. Forårstrækket i marts-april går primært uden om Danmark ad en mere direkte rute mod de nordøstlige ynglepladser.

  • Udbredelse: Den danske ynglebestand vurderes til omkring 1000 par. Flest er der i Tøndermarsken i Sønderjylland, i Vest- og Nordjylland samt i Vestsjælland og på Lolland. Ynglebestanden er tilsyneladende i fremgang, formodentlig på grund af øget næringsrigdom i vore søer og moser. Uden for yngletiden forekommer skeanden over det meste af landet, i Vest- og Nordjylland samt ved det nyoprettede reservat ved Ulvshale-Nyord i Sydsjælland endda i større flokke på flere hundrede fugle og ofte sammen med andre ænder.

Mange skeænder forlader landet allerede i august. I september-oktober ses småflokke flere steder i landet, hvoraf mange er gennemtrækkende fugle nordfra, der raster herhjemme. Arten overvintre i Vest- og Sydeuropa og kun i begrænset omfang i Danmark.

Biotop, kuld og levealder:

Skeanden yngler i næringsrige, fladvandede søer og moser og på strandenge med tilgroede damme og vandhuller. Uden for yngletiden ses den også i lavvandede fjorde og brakvandslaguner. Det højtspecialiserede næb er tæt besat med hornfrynser og lameller og dermed velegnet til at filtrere vandet for smådyr, efter samme princip som hos bardehvaler. Ofte ses to eller flere fugle, der svømmer tæt ved hinanden, så de med deres fælles svømmebevægelser lettere hvirvler de små vandorganismer op til overfladen, hvor de kan sies fra vandet ved hjælp af næbbets lameller. Skeanden kan dog som andre svømmeænder gennemrode bunden med gumpen lige i vejret.

Skeanden har en længde på ca. 44 til 52 cm, og med et vingefang ca. mellem 73 til 82 cm. Arten får årligt 1 kuld, lægger mellem 9 til 11 æg, og har en rugetid mellem 22 til 24 dage. Levealder: Op til 20 år.