Dagens foto 11. Juni 2023
Dagens foto 11. Juni 2023
Kørte i skoven i dag ved 8-tiden. Satte mig det sædvanlige sted, og der skulle ikke gå langt tid før den første spætte kom med lækkerier til de forslugne unger i reden. I dag kom der en fremmede han spætte på besøg ved indgangshullet. Den blev dog ret hurtigt jaget bort under stor hummelhej. Da den var jaget bort, satte ungernes far sig på en gren, og skræppede sit revirkald ud i skovens dybe stille ro. Det stod på i nogle minutter, hvorefter dagligdagens gøremål kunne fortsætte.
For første gang (hvad jeg har set), er en af spætteungerne begyndt med at sidde og kigge ud fra indgangshullet. Så nu bliver det sjovt, at sidde i skjulet. Apropos, skjulet, så var der en gevaldig spektakel med grønspætten, da jeg skulle forlade mit skjul efter endt fotografering. Den sendte sit revirkald ud i skoven flere gange på nogle få minutter, hvorefter der atter blev stille. Forlod derefter skjulet.