Sumpmejsen
Sumpmejsen tilhører gruppen, Fugle/Spurvefugle/Mejser/Sumpmejsen. Både sumpmejsen og fyrremejsen er små, grålige mejser, og adskillelse af de to arter stiller meget store krav til selv erfarne fuglekendere. Det bedste kendetegn er reelt sangen, som er meget forskellige hos de to mejser. Ligeledes måske det forhold, at det er sjældent, man møder fyrremejsen i den danske natur, hvorimod sumpmejsen er en af vore almindelige mejser.
Kendetegn
En lille, gråbrun, livlig mejse med sort kalot. Er almindelig over det meste af landet i modsætning til sin nært lignende slægtning fyrremejsen, som kun findes i Sønderjylland. Stemmen er generelt bedste middel til sikker identifikation, især i områder med begge mejser. Adult; Har gråbrun overside i kontrast til hvide til gråhvide kinder og nakkeside mod skinnende, sort hovedkalot, som løber ned i nakken. Bemærk, at fugle i frisk dragt kan have antydning af lyst vingepanel på vingerne, som det ses hos fyrremejsen. Har lille, sort “hageskæg” på struben. Resten af undersiden er hvidgrå med beige flanker. Ben og fødder er gråsorte. Sangen høres i flere variationer over det samme grundtema, et monotont, energisk “pidju-pidju-pidju”. Kaldet er et eksplosivt, snerrende “pjidtææ”.
I Danmark er den en almindelig ynglefugl over det meste af landet, men er spredt og fåtallig i Vestjylland og findes slet ikke på de fleste øer, blandt andet Samsø, Ærø og Bornholm.
Biotop, kuld og levealder:
Arten er typisk hulruger, der bor i naturlige træhuller, forladte spættehuller og gerne opsatte redekasser. Den optræder mindre selskabeligt og omstrejfende end de øvrige mejser og lever af insekter og edderkopper om sommeren. Om efteråret hamstrer den frø og frugter, gerne bog og agern, der gemmes i barkrevner til vinterforråd. Den kommer også gerne til foderbrættet.
Sumpmejsen har en længde mellem 11,5 til 13 cm. Arten får årligt 1 kuld, lægger mellem 7 til 10 æg, og har en rugetid mellem 14 til 17 dage. Levealder: Mellem 2 til 3 år, op til 8 år.