Sortmejsen

Sortmejsen tilhører gruppen, Fugle/Spurvefugle/Mejser/Sortmejsen. Ligner en lille sort/hvid musvit med stort hoved og hvid nakkestribe. Rejser i irritation nakkefjerene og får svag top. Fouragerer ofte i de yderste grene og er tillidsfuld. Benytter ofte sangpost fra toppen af en gran, hvor den lille mejsesilhuet kan være meget svær at lokalisere. Kan forveksles med blege musvitter, især hunner.

Kendetegn

Denne lille mejse ligner ved første øjekast en lille, bleg musvit, men får man øje på den hvide nakkeplet, er man ikke i tvivl. Har gråbrun hale og vingeoversider med to hvide vingebånd. Ryggen er gråblå, og hovedet er sort med bred nakkestribe, stor hvid kind og sort strubeplet.

Undersiden er gråhvid med svagt beige flanker. Ben og fødder er gråsorte. Den ofte hørte sang er et “sju-di-sju-di-sju-di” eller et hurtigere, sammenhængende “tju-di-tju-di-tju-di”, som minder lidt om musvittens sang, men er blødere, mere sammenhængende og uden dennes skarpe, metalliske klang. Kalder med et karakteristisk, blødt “tjyy” og et mere spinkelt “zi”.

I Danmark er den en meget almindelig ynglefugl og en almindelig træk- og vintergæst over hele landet. Da nåleskove ikke forekommer naturligt i Danmark, er sortmejsen som en udpræget nåleskovsfugl først for alvor indvandret til landet i 1860’erne i takt med nåleskovenes etablering og opvækst, men allerede i slutningen af 1800-tallet var den en vidt udbredt ynglefugl i landet.

Biotop, kuld og levealder:

Med sit spinkle næb leder sortmejsen efter insekter i sprækker og piller frø fra kogler. Den anlægger reden ganske lavt i huller i mørnede stammer, under trærødder eller i musehuller. I vinterhalvåret deltager sortmejsen også i de blandede mejseflokke, der passerer gennem skoven. Herunder udnytter den sin ringe vægt til at søge føde på de yderste kviste, hvor også fuglekongerne holder til.

Sortmejsen har en længde mellem 10 til 11,5 cm. Arten får årligt 1-2 kuld, lægger mellem 6 til 9 æg, og har en rugetid mellem 14 til 16 dage. Levealder: 2-3 år, op til 9 år.