Dagens foto 3. November 2023
Dagens foto 3. November 2023
Ankom til Fladbro ved 9-tiden, og gik langsomt ned mod søen. Ved starten af søen, var der en hel del grå- og pibeænder. De lå og søgte føde ved modsatte bred. Der var også en del grågæs i søen. De befandt sig ca. midtvejs i søen, de lå også ved den modsatte bred. Nede fra den modsatte ende af søen, kom der en enlig sangsvane flyvende mod Fladbro. Der var ikke særlig meget aktivitet blandt fuglene, men da en højtsvævende havørn gjorde sit indtog, lettede samtlige fugle i søen. Havørnen svævende rundt i nogle minutter, og forsvandt derefter over mod engene, hvilket fik flere flokke grågæs på vingerne.
Ved parkeringspladsen ved Fladbro, så jeg at der var en del Dådyr, der stod på engen. De stod i noget meget højt græs. Stillede mig op og betragtede dem lidt. Tog nogle billeder af dem, som kan ses i nedenstående galleri sammen med de andre udvalgte billeder fra dagens tur ved Hornbæk Enge.