Dagens foto 13. December 2023
Dagens foto 13. December 2023
Trods den ringe vejrudsigt – hvad angår lysforholdene – valgte jeg at tage til Lille Vildmose her til morgen. Ankom til Birkesøvej ved solopgang. Planen var, at starte ved Toftesøvej, men ved parkeringspladsen ved den lille sø, stod der en elgtyr i krattet. Den stod og åd grene fra de lille birketræer. Den var meget tæt på, så måtte gå over på den anden side af vejen for at kunne tage billeder af den. Der gik endnu en elgtyr lidt længere inde i krattet. Den åd også grene fra birketræerne. Belysningen var meget svag, så bankede ISO’en op på 1600 – troede jeg!
Da jeg kom hjem med billederne, viste det sig, at ISO’en var helt oppe på 3200! Det var absolut ikke godt for billederne, hvilket også ses på de manglende detaljer. Se selv i nedenstående galleri.