Andefugle
Andefugle
Andefuglene er en meget velafgrænset gruppe af fugle med ret korte ben og med veludviklet svømmehud mellem tæerne. De er alle mere eller mindre udprægede vandfugle. Det vigtigste fælleskendetegn er det ejendommelige næb, som er bredt og fladt og forsynet med en række små, tværstillede hornplader i randen – de såkaldte lameller. Hos ænder og svaner danner lamellerne en si, der tilbageholder smådyr og vandplanter, mens vandet løber ud til siden. Hos gæs er de omdannet til kegleformede tænder, der gør næbbet velegnet til at bide græs af, mens de hos skalleslugere er spidse, bagudrettede tænder, som fastholder de glatte fisk under fuglens jagt på bytte.
Andefuglene er med 150 arter udbredt over det meste af Jorden. Med til andefuglenes orden hører en meget afvigende gruppe, nemlig de sydamerikanske hyrdefugle, hvoraf der findes tre arter. De ligner slet ikke de andre andefugle, men er alligevel, som følge af en række fælles bygningstræk, beslægtede med dem. Resten anbringes i den samme familie, kaldet de egentlige andefugle (Anatidae). Svaner og gæs regnes sædvanligvis til en særlig gruppe inden for familien (Anserini), mens ænder er samlebetegnelsen for en række vidt forskellige typer af andefugle, hvis indbyrdes slægtskab er meget omdiskuteret. Normalt opdeles de i nogle hovedgrupper, hvoraf følgende fire forekommer i Danmark:
Den danske betegnelse for de sidstnævnte må dog ikke tages for bogstaveligt. Flere af ferskvandsdykænderne optræder således hyppigt i åbne havområder i vinterhalvåret, mens flere af havdykænderne, der ganske vist er typiske “havænder” i vinterhalvåret, yngler i tilknytning til ferskvand. Svømmeænderne har benene placeret næsten midt under kroppen og bevæger sig ret ubesværet på land. De letter også direkte fra vandoverfladen og stiger hurtigt til vejrs. Under fødesøgning i vandet dykker de ikke, men “står på hovedet” på lavt vand og leder med næbbet efter føde på bunden eller i vegetationen. De kan også med snarende bevægelser føre næbbet gennem vandoverfladen. Han og hun har meget forskellig fjerdragt, og kun hunnen passer afkommet. De fleste yngler som etårige. Pardannelsen sker som regel sidst på efteråret eller om vinteren, og de skifter som regel mage hvert år.
Nedenstående blogindlæg, viser de syv arter af svømmeænder, der regelmæssigt ses i Danmark:
Pattedyr
Klassen Pattedyr består af 19 nulevende ordner med ca. 4500 arter. Ordenen Flagermus udgør alene omkring ¼ af arterne, og er langt de mest succesrige pattedyr. Blandt pattedyrene finder vi også langt de største nulevende dyr. Blåhvaler er det største dyr, der nogensinde har levet på jorden, mens den afrikanske elefant i dag er det største dyr på land. De terrestriske pattedyr har dog været noget større, og det største kendte terrestriske landpattedyr er Paraceratherium (fjern slægtning til næsehorn), der med en skulderhøjde på 5,5 m og en anslået vægt på ca. 15 tons, var tre gange større end elefanterne.
